Juniorafdelingen

Juniorafdelingen er en meget aktiv og engageret del af Bogø Sejlklub, der henvender sig til piger og drenge i alderen 9-15 år.

Du skal blot møde op med badetøj, håndklæde og godt humør, resten kan du låne af os, så er vi klar med sjove oplevelser på vandet – og et fantastisk sejlerfællesskab.

Vi sejler i Terajoller, Fevajolle og 405’er. De yngste sejler i vores Terajoller. Foruden sejlads tilbydes svømmehalstur, vandsjov med speedbåd, kølbådssejlads, tur til Stubbekøbing, SUP o.lign. aktiviteter på vandet.

For at styrke det sociale liv i klubben, er der tilbud om fællesspisning for børn og forældre efter endt træning.

Henvendelse til juniorleder Thomas Mulbjerg Bægaard, tlf. 21406311.