Om sejlklubben
Vi er en åben sejlklub, og medlemmerne er en blandet skare af nuværende og tidligere sejl- og motorbådsejere, juniorsejlere – og dem, der bare drømmer om at blive det.
Vi arrangerer jævnligt fællesspisninger, foredrag og hygge samt den velbesøgte familiekapsejlads Tærø Rundt. Som medlem får du adgang til mastekranen, og du kan låne af vores fælles ”bank” af låne-redningsveste, div. udstyr og fine sejljoller.
MentorordningVi stiller en mentor til rådighed for alle nye medlemmer, der måtte ønske det. Vores mentorer er sejlere med stor erfaring og viden omkring alt det praktiske, man som bådejer har brug for at vide. Er du nyt medlem og ønsker at gøre brug at dette tilbud, så tag fat på Henrik Lauridsen (22 41 18 73).
Sejlklubben sørger for et godt samarbejde med kommunen, og i det hele taget gode forhold for sejlerne på havnen. Klubhuset er medlemmernes eget, smukt beliggende lige ud til Grønsund, og det kan lejes af medlemmerne.
Vi kan som klub tilbyde:
Mastekran: Som medlem får du adgang til mastekranen, og der planlægges at opføre et masteskur. Det koster 100 kr. pr. gang at benytte kranen for medlemmer. Ikke-medlemmer betaler 600 kr. Du har desuden mulighed for at låne af vores fælles ”bank” af låne-redningsveste, div. udstyr og på sigt benytte dig af en klubbåd (under planlægning).
Gode forhold på havnen kommer ikke af sig selv: Sejlklubben sørger for et godt samarbejde med kommune og havnefoged. Vi har formandsposten i Bogøs Havneudvalg, deltager i Havnerådet og repræsenterer sejlerne, skriver høringssvar og sørger i det hele taget for gode forhold på havnen.
Aktiviteter året rundt. Der udsendes to gange om året en aktivitetskalender på mail. I sejlsæsonen mødes vi på havnen, hvor der er gode råd at hente hos de andre sejlere. Aktivitetsudvalget arrangerer et par fællesture til lokalområdet samt den velbesøgte familiekapsejlads Tærø Rundt.
Tirsdagsmøder: De der har lyst mødes efter fyraften kl. 17-18 til løs snak og socialt samvær om tirsdagen. I sommerhalvåret foregår det i klubhuset, og i vinterhalvåret skiftes man til at lægge hus til, og gæsterne medbringer selv egne drikkevarer. I vinterhalvåret er der også andre sociale aktiviteter.
Fællesspisninger: den første tirsdag i hver måned fra oktober til marts. Medlemmerne melder sig som kokke og vi spiser sammen til ca. 75 kr./pers.
Foredrag om sejler-relevante emner (fx om langturssejlads eller søsikkerhed).
Klubhuset er medlemmernes eget, smukt beliggende lige ud til Grønsund. Du kan købe en nøgle hos kassereren, den koster 200 kr. Du kan også leje huset til arrangementer, hvis du er medlem. Henvend dig til bestyrelsesmedlem Jørgen Petersen, mail: jop0391@msn.com.
En klubstander kan købes for ___ kr., henvendelse til kassereren.
Fællesskab: Foruden selvfølgelig et helt netværk af lokale og erfarne søulke, som gerne hjælper og rådgiver dig, hvis du har brug for det – bare sig til, vi hjælper gerne. Hvis du har brug for det, kan vi hjælpe dig med en ”mentor”, der gerne øser ud af sin viden og kunnen og fx kan hjælpe med, hvordan man sætter mast på din båd.
Så der er masser af grunde til at være medlem af Bogø Sejlklub, så kig forbi eller kontakt os – der er også plads til dig, og vi vil gerne være flere!
For yderligere information kontakt vores kasserer:
Karin Wedendahl
kwedendahl@gmail.com
40817954









